Så er vi gået ind i det sidste jagtår med blyholdig jagtammuntion til riffel i Danmark, og hvis du ikke allerede fundet dit blyfri alternativ, så kommer her min helt egen test af 5 forskellige mærker.
Danmarks Jægerforbund har sammen med de lokale forhandlere, distributører og skydebaner arrangeret "prøveskydninger" landet over her i foråret, og jeg var i dag taget til Allingåbro på Norddjyrs for at teste lidt forskelligt til min trofaste Tikka M55 i kaliber .308 med en Ultradome lyddæmper fra Schultz og Larsen.
Inden du læser videre, er det vigtigt lige at slå fast: Dette er jo MIN personlige test med MIN unikke riffel. Der er uhyrre meget, som kan have indflydelse på skudbilledet, og du må ikke konkluderer noget endegyldigt i forhold til DIN riffel ud fra denne test. Det SKAL prøves!
Indenfor i klubhuset stod der så 6-7 forhandlerne klar med prøvepakker á 5 patroner i de mest gængse kalibre, og jeg fik hurtigt udvalgt mig en håndfuld af de mest interessante ud fra følgende principper:
RUNDE 1
- Støt de danske iværksættere
- JCP fra Herning
- Sonic Nielsen fra Raskmølle
- Det jeg kender
- Norma fra Sverige
- Noget anbefalet
- Sako fra Findland
Inden jeg skød de 20 nye skud af, tjekkede jeg lige indskydningen med 5 stk. Sellier & Bellot træningsammunition:
9,55 g
V0 = 850 m/s
E100 = 2846 J
Min personlige holdning til S&B er, at de skyder ok til hyggeskydning, men at spredningen er lidt større end fx Norma. I hvert fald i min riffel :)
Testen er foretaget liggende med fast anlæg på 100m, og der bliver ikke stillet på geværet under skydningen.
Sådan gik første test:
Herefter gik jeg i gang med at afprøve de 4 forskellige mærker én efter én i serier á 5 skud, så vi kunne gå ned og markere mellem salverne. Piben og lyddæmperen blev en anelse varm til sidst, men ikke alarmerende.
Resultatet efter de 4 skydninger så således ud:
JCP: En samling på niveau med S&B med en enkelt svipser i skud nr. 2.
Sonic Nielsen: Lidt mere ustabil spredning med en svipser langt mod syd.
Norma: En smule pænere samling uden en tydelig svipser.
Sako: Det ligner måske kun 4 skud, men der sidder altså 2 lodret under 10-tallet, så indtil videre må dette være vinderen.
På turene ned at markere var der mulighed for at snakke med de andre skytter og se, hvordan deres rifler tog imod de forskellige patroner. På en af de sidste runder faldt mit øje på en særdeles fin samling hos min sidemand, som nok også var en habil skytte, og han fortalte mig, at han skød med netop kaliber .308 i et mærke kaldet Geco.
Videre til 2. runde:
I runde 2 skulle jeg altså prøve noget nyt igen, og det blev denne gang til det tyske mærke Geco, som havde dagens letteste kugle på kun 8,8g. Jeg vil egentlig gerne skyde lette kugler, HVIS jeg kun skal vælge én, da jeg oftere får mulighed for at skyde rådyr end krondyr, og jeg forestiller mig, at der bliver mindre kødødelæggelse ved små kugler; MEN det er noget, som man kun finder ud af ved at prøve.
Da jeg gik rundt hos de forskellige leverandører igen for at indsamle data på de forskellige patroner, fik jeg også mulighed for at vise dem, hvordan det var gået og få en lille snak om resultatet. Det var rigtig godt, men man skal altid tage en sælgers talestrøm med et gran salt, da prioriteten hos mange ligger i egen lomme snarere end kundens; OG jeg vil samtidig give Sonic Nielsen en cadeau med på vejen for at stole så meget på sit produkt, at jeg fik en gratis test mere for at prøve at samle skudene lidt mere. Det kunne jo lige så godt være skytten eller riflen, den var gal med! Det anerkender jeg fuldt ud, så ind på skydepladsen igen og skyde de 10 skud, som så således ud:
Sonic Nielsen: Runde 2 var desværre ikke meget bedre, så nu er jeg virkelig spændt på, om det bare er mig, der har en dårlig dag, eller det virkelig er ammunitionen.
Geco: Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, det er en universiel regel, at der altid skal være en svipser imellem :) Men de 4 andre skud sad da pænt samlet. Selvtilliden er genvunden!
Min nabo, som også prøvede Geco, havde en meget større spredning, men fik desværre smidt sin skive ud, inden jeg nåede at få et billede :/
Konklusion:
Inden vi springer til konklusionen, skal man huske, at der ikke er blevet stillet på kikkerten på noget tidspunkt, og at vi derfor ikke kigger på gruppernes placering, men kun på, hvor pænt samlet skuddene sidder.
Præcision:
Kigger man på præcision alene, må det klare valg med min riffel lande på den tyske Geco Zero 8,8g med en nensom ansalgsenergi E100 på kun 2403 J, hvilket lige er nok til kronvildt i Danmark.
Jeg snakkede med forhandlere om projektilets konstruktion og fik at vide, at netop dette projektil gav enorm stor kødødelæggelse, fordi fragmenteringen var ekstra voldsom. Dette er jo godt, hvis man vil sikre, at dyret dør, men måske lidt for meget, hvis man bare skal skyde et lille rårdyr i ny og næ...
#2: Sako Blade
#3: JCP T-Sniper
#4: Norma ECO Strike
#5: Sonic Nielsen
Pris:
Hvis vi tillader os selv at sige god for en spredning, der ligger inden for det tilladte felt til riffelskydeprøvens 20cm - med den tanke, at patronen kun er én del af ligningen, for at vi rammer dyret, så vil alle de afprøvede blyfri patroner jo faktisk klare sig helt ok, og vi kan gå videre til at kigge på prisen, og vi går her efter 20 stk. jagtammo.
#1: Sonic Nielsen = 460kr. (23kr./skud)
#2: JCP = 560kr. (28kr./skud)
#3: Sako = 639kr. (32kr./skud)
#4: Geco = 719kr. (36kr./skud)
#5: Norma = 899kr. (45kr./skud)
Det skal dog siges, at JCP var de eneste, som lavede dedikeret træningsammunition med den "identisk" ballistik, hvor det var muligt at købe 50 patroner for 675kr. dvs. en enhedspris på kun 13,5kr., hvilket gør indskydningsprisen og dermed den totalte pris i geværets levetid væsentlig lavere end hos de andre... indtil der kommer alternativer fra deres side også.
Navn | Kuglevægt (g) | Mundingshastighed (m/s) | Anslagsenergi (E100) | Pris (20stk.) |
Sonic Nielsen | 9,7 | 880 | 2835 J | 460kr. |
JCP | 9,0 | 905 | 3187 J | 560kr. |
Sako | 9,7 | 840 | 2534 J | 639kr. |
Geco | 8,8 | 870 | 2403 J | 719kr. |
Norma | 9,7 | 845 | 2834 J | 899kr. |
Så hvad skal man nu vælge?
Jeg må indrømme, at jeg er meget fristet af de tyske Geco Zero, som gav en fantastisk præcision i mit gevær; men jeg bliver lidt skræmt af idéen om den kolinariske masseødelæggelse, når projektilet lander i dyret.
Sako ligger som en oplagt andenplads, men da jeg lige har gennemført genladerkurset fra Danmarks Jægerforbund, vil jeg være så fræk at springe de fabriksladede patroner helt over og gå videre med den Herningensiske JCP projektiler, som kan købes løst, og lade mine egne jagtpatroner, når de blyholdige slipper op henover vinteren.
Så nemt kan det gøres :) Rigtig god fornøjelse med dine egne tests, og lad mig endelig høre, hvilken kugle du foretrækker.
Knæk og bræk!